Som det nok er alle bekendt, har vores belægning i kørestræderne det skidt. Vi har brugt en del penge på reparationer de seneste 5 år, og tiden er nu kommet – specielt efter denne vinter – til at kigge på en ny. En ny belægning vil derfor være et punkt på dagsordenen til generalforsamlingen, hvor forslaget vil omhandle en ny flisebelægning, IKKE asfaltbelægning.
Vores gårdmænd vil selvfølgelig holde øje med tilstanden og udbedre de steder, hvor det er påkrævet, men for i videst muligt omfang at undgå, at folk falder og kommer til skade, vil vi samtidig gerne opfordre alle til at benytte fortovene langs med plankeværkerne i stedet for at gå på kørestræderne.
Vi håber at se jer til generalforsamlingen den 28. april på Trongårdsskolen.
På vegne af bestyrelsen

